Landbrug & Dyr
På gården driver vi økologisk landbrug, hvor bæredygtighed og omsorg for naturen er i centrum. Gården omfatter 8,5 hektar, hvoraf cirka 7 hektar er dyrkbar jord.
I vores smukke, gamle have vokser der rigt med æbler, figner, ferskner, hindbær, ribs, blåbær, pærer, valnødder, hasselnødder, kirsebær, aronia, blommer og mirabeller, som giver både smag og karakter til gårdens omgivelser. I vores køkkenhave dyrker vi desuden forskellige urter, kartofler, grøntsager m.m.
I haven findes også et mindst hundrede år gammelt tulipantræ, som blomstrer utrolig smukt og pryder haven med sin imponerende størrelse og sine smukke tulipanformede blomster.
Vi dyrker græs og korn for at producere foder til gårdens egne dyr og skabe et naturligt kredsløb. I dag findes her ænder og høns, to glade hunde samt fire flittige, musejagende katte.
I 2026 planlægger vi at udvide gården med grise, køer og bier som en del af vores langsigtede satsning på en selvforsynende gård med et levende og bæredygtigt landbrug.